Fordybelsesdag med naturterapi, restorativ yoga og yoga nidra


Lørdag den 5. december vil vi gerne invitere til en afstressende fordybelses dag i Behandlerhuset, med en lille afstikker ud til Naturrummet på Røsnæs

Hvem er vi:
Maria Nielsen er uddannet coach og psykoterapeut, hvilket hun arbejder dagligt som. Udover det er hun også faglig koordinator.

Hanne Dahlbom er uddannet kropsterapeut og yoga instruktør. Hun er indehaver af Behandlerhuset, som er et hus med alternativ behandling af høj faglig kvalitet.

Om Naturterapi:
Naturterapi er en terapiform hvor naturen er med som part i processen. Blot ved at vi opholder os i naturen, bliver vores sanser vakt mere til live, og der vil ske en afstressning af vores krop. Vi vil opleve at blive mere åben og og vil derved få lettere adgang til nogle dybere lag i os selv.

Om Restorativ Yoga:
Også kaldet terapeutisk yoga er mest af alt en yogaform der skaber balance i nervesystemet.
Hvis vi er havnet i en udfordrende situation evt. pga. udefra kommende hændelser som sygdom, smerter, stress, angst og depression, bare for at nævne nogen, kan denne yogaform være med til at få nervesystemet tilbage i balance.
Restorativ Yoga byder på roligt sekvenserende og forsigtigt opbyggende yogastillinger, der er designet til at skabe balance i nervesystemet og i den følelsesmæssige krop. I stillingerne strækker kroppen blidt, mens den er støttet op af yogaprops, såsom pøller, tæpper, puder og klodser. Tilpasningen i stillingerne bliver designet til den enkelte deltager i hver stilling for at minimere muskelspændinger.

Yoga Nidra:
Yoga Nidra betyder ”yogiens søvn” og er en dybt afstressende teknik, hvor du bliver guidet ind i en dyb meditativ tilstand. Du ligger som regel på ryggen i savasana, men anden stilling kan også benyttes, hvis det foretrækkes. Du ligger uden nogen form for fysisk bevægelse, og lytter til min stemme, der guider dig ind i en meditativ tilstand.

Program for dagen: 
Kl 09.30 - 10.15

mødes vi i Behandlerhuset til lidt orientering om dagen og præsentationsrunde

kl 10.30.          
ankomst til Naturrummet på Røsnæs. (Vi sørger for transporten)

Kl 10-30 - 12.00  
Inden vi begiver os ud i naturen, vil Maria guide en kort nærværsøvelse.
Derefter går turen i stilhed ud i det fri.
Der vil være lidt varmt at drikke når vi kommer tilbage til Naturrummet

kl 12.30 - 13.00
Yoga Nidra (i Behandlerhuset)

Kl 13.00 - 14.00
Frokost

kl 14.00 - 16.00
Restorativ Yoga

kl 16.00 - 17.00
Afrunding, deling af oplevelser fra dagen. Kaffe/the og lidt sødt/frugt

Tiderne er vejledende, men vi slutter senest kl 17

Pris: Kr. 675,00 inkl. undervisning og let frokost, kaffe/the og sødt/frugt

Tilmelding:

https://system.easypractice.net/event/fordybelses-dag-med-naturterapi-restorativ-yoga-og-yoga-nidra-d7d58

  

Betaling: Din plads på holdet er først bekræftet efter du har indbetalt 675kr til Mobilepay 75764     eller indsat på konto 5038 1162028

Tilmelding er bindende, men skulle du være forhindret så er kan du forhøre om der er venteliste hos os. Eller du er velkommen til give din plads videre til en anden, bare du giver os besked om navnet på den der deltager i stedet for

Hvis dagen skulle blive aflyst fra vores side eller pga Covid 19, refunderes det fulde beløb.

Der er kun plads til 6 deltagere, så vent ikke for længe, hvis du vil være sikker på en plads

Alle kan for så vidt deltage, da Restorativ Yoga og Yoga Nidra foregår liggende. Naturterapien kræver at du kan gå nogenlunde ubesværet.

Du er altid velkommen til at kontakte og høre nærmere hvis du har spørgsmål til dagen

Hanne Dahlbom: 40413275